Radioaktiv henfaldsberegner

Radioaktivitet blev først opdaget i 1896 af den franske videnskabsmand Henri Becquerel, mens han arbejdede med fosforiserende materialer.I 1898 opdagede Marie Curie, at PitClend, en uranmalm, udsender mere stråling end uran selv.Ordet radioaktivitet blev opfundet af Marie Curie.

Radioaktivt forfald er den proces, hvor en ustabil atomkerne mister energi ved at udsende stråling i form af partikler eller elektromagnetiske bølger.

Den grundlæggende lov om radioaktivt forfald er baseret på det faktum, at det faktum erForfaldet, dvs. overgangen af overordnet kerne til en datterkerne, er rent statistisk proces.Sandsynligheden for opløsning (forfald) er en grundlæggende egenskab ved en atomkerne og forbliver lige i tiden.

SI -enheden for radioaktivitet er Becquerel (BQ), der er defineret som en forfaldshastighed for en opløsning pr. Sekund (DPS).En anden enhed Curie (CI) kan defineres som en forfaldshastighed på 3,7 x 1010dps.

Halveringstid kan defineres som det tidsrum, hvor halvdelen af radioaktiviteten er forsvundet (halvdelen af kernerne er opløset).

Det er detAtomer, der er involveret i radioaktivt forfald, kaldes isotoper.

Dag 0 -aktiviteten er til at indtaste radioaktiviteten på referencedatoen.

Der er tre almindelige typer radioaktivt forfald: alfa, beta og gamma.

Årsagen AlphaForfald forekommer, fordi kernen har for mange protoner, der forårsager overdreven frastødelse.

Beta -henfald opstår, når forholdet mellem neutron og proton er for stor i kernen og forårsager ustabilitet.I beta -forfald omdannes en neutron til en proton og en elektron.Elektronet udsendes derefter.Der er også positronemission, når forholdet mellem neutron og proton er for lille.Den endelige type beta -henfald er kendt som elektronfangst og forekommer også, når forholdet mellem neutron og proton i kernen er for lille.

Gamma -henfald forekommer, fordi kernen er for høj energi.Kernen falder ned til en lavere energistilstand og udsender i processen en foton med høj energi kendt som en gammaspartikel.